paedagogik_blaa

I Nældebjerg værner vi om det nære og familiære. Vi er en tilpas størrelse institution, hvor alle voksne kender alle børn. Vi arbejder ud fra Marte Meo principperne, som i hovedtræk er anerkendelse og forståelse for den enkelte. Her er plads til at være forskellig, og vi tager gerne alle de hensyn vi kan, til netop Jeres barn, ud fra de rammer vi har til rådighed. Vi samarbejder tæt med Børneringens psykolog Grethe Kragh Müller, som er kendt fra både tv-udsendelser om børn samt mange faglige bøger om børns udvikling.

Marte Meo

I Nældebjerg børnegård arbejder vi målrettet ud fra principperne i Marte Meo. Denne metode er en udviklingsstøttende og meget anerkendende måde at være sammen på. Pt. har vi 4 uddannede terapeuter i vores personalegruppe.

Læs mere om Marte Meo

Søvnpolitik

I vuggestuen har vi fokus på søvn. -vi vækker ikke børn.

Nældebjerg har 2 søvnuddannede pædagoger, som altid er parat til at råde og vejlede i børns søvn. Vi har desuden udarbejdet en søvnpolitik.

Vores søvnpolitik

For tidligt fødte børn

Vi har 2 personaler, som har særlige kompetencer i forhold til børn som er for tidligt født.

Særligt i vuggestuen skal der ofte tages specielle hensyn til børn som er født for tidligt, og det støtter vi gerne op om i Nældebjerg.

Pædagogisk bevægelse

I Nældebjerg har vi fokus på bevægelse hele året, ude som inde. Vi bestræber os på, at få børnene til at bevæge sig så meget som det er muligt. Ikke kun ved at løbe og være meget aktive, men også ved, at de selv skal hjælpe til. Vi er ofte på gåture i nærmiljøet, og børnehaven er selvfølgelig på legepladsen hver eneste dag efter frokost.

Uddannelsesinstitutionen Nældebjerg

Nældebjerg børnegård er en uddannelsesinstitution. Dette betyder, at vi hvert halve år, får en studerende i praktik i vuggestuen.

Vi ser det at få studerende, som et frisk pust til vores hverdag. Samtidig er vi med til at sætte et præg på kommende pædagoger, som skal ud og varetage verdens vigtigste arbejde.

Mad- og måltidspolitik

Vi har sølvmærke i økologi. Besøg gerne køkkenet i vuggestuen, som laver sund og veltilberedt mad til vuggestuebørnene.

Lene fra køkkenet lægger hver måned en madplan ind her på siden, så I kan følge med i hvad jeres barn får at spise.

Se månedens madplan
Mad- og måltidspolitik
Se alle nyheder fra Nældebjerg